Havskildpadder

Havskildpadder


Havskildpadder fakta

Havskildpadder er essentielle for et godt økosystem i havet, og de har været en helt central del af hele økosystemet i mere end 100 millioner år. De hjælper bl.a. med at opretholde koralrevene, da de spiser svampe og alger som er skadelige for korallerne. Derudover er de vigtige for en række andre arter der lever i havet, bl.a. tun og rejer.

Der findes 7 arter af havskildpadder, hvoraf de alle er truet i mere eller mindre grad. De forskellige arter er:

  • Leatherback
  • Loggerhead
  • Green Sea Turtle
  • Flatback
  • Hawksbill
  • Kemp's Ridley
  • Olive Ridley

Nogle snakker dog om d. 8 art, nemlig en Black Sea Turtle. Denne minder dog i meget høj grad om Green Sea Turtle, og tæller den derfor ikke med som en separat art. 

De seneste 200 år har været katastrofale for havskildpadderne. Nogle af årsagerne er:

  • Forurening

Der har hobet sig en frygtelig masse plastik op i verdenshavene. Desværre får nogle af havskildpadderne plastikken ned i maven, hvilket de kan risikere at dø af.

  • Mistede levesteder

Det er meget attraktivt at bo på de tropiske strande, hvilket har medført masser af byggeri på tropestrandene. Det betyder at havskildpadderne løber tør for steder hvor de kan lægge deres æg.

  • Fiskeri

Mange havskildpadder ender som bifangst når der fiskes med net, hvilket mange af dem dør af.

  • Klimaforandringer

Temperaturen i sandet hvor deres æg lægges, bestemmer om det bliver en han eller en hun. Jo varmere sandet er, jo mere sandsynligt er det at der klækkes en hun. Det betyder at der bliver færre og færre hanner.

      Hvor gamle bliver havskildpadder?

      Havskildpadder kan i visse tilfælde blive ligeså gamle som mennesker. Der er dog ikke meget dokumentation på området, men det tyder på at det ikke er unormalt at en havskildpadde bliver op til 50 år gammel. Det mest normale er dog 20-25 år.

      Det er meget få havskildpadder som ender med at blive gamle. Det anslås at det kun er 1 ud af 1000 udklækkede skildpadder der er så heldige. Mange bliver spist hurtigt efter de er udklækket af bl.a. fugle, krabber og ræve.

      Heldigvis så bliver der lagt cirka 100-200 æg ad gangen, det er dog forskelligt fra art til art. Størrelsen på æggene varierer også efter arten. Eksempelvis bliver æggene så store som tennisbolde når det er en Leatherback. 
      Æggene bliver udklækket på 2-3 måneder.

      Hvor lever havskildpadder henne?

      Havskildpadder kan findes over hele verden. De trives både i koldt og varmt vand, lige fra det iskolde vand ved Alaska til det varme vand ved Chile. De forlader nærmest aldrig havet. Eneste undtagelse er når de skal lægge æg, som de gør på samme strand hvor de selv klækkede som små. De er nemlig verdensmestre til at finde vej, da de bruger jordens magnetiske felter til at navigere med.

      På et år kan en havskildpadde snildt svømme mange tusinde kilometer. De benytter gerne de undersøiske havstrømme til at få en hjælpende hånd på en del af rejsen. 

      Hvad spiser havskildpadder?

      Havskildpadder er bestemt ikke kræsne, men afhængig af arten så kan de spise alt lige fra tang og søanemoner til vandmænd og blæksprutter. 

      De tungeste arter ender da også med at veje over 500 kg, men de fleste dog en hel del mindre. Den tungeste havskildpadde nogensinde målt er en Leatherback som blev fundet i 1987. Den var 3 meter lang og vejede 970 kg.

      Hvor dybt kan de dykke?

      Det er forskelligt fra art til art, men den bedste dykker er uden tvivl en Leatherback, som kan dykke ned til cirka 1.000 meters dybde, hvor de jagter deres yndlingsspise, gopler.

      Selvom de er krybdyr og dermed skal op af vandet for at trække vejret, er de dog verdensmestre til at holde vejret under vand, faktisk helt op til 6-7 timer, hvis de ikke bliver anstrengt for meget fysisk, eksempelvis når de sover eller hviler.

      Hvor mange havskildpadder er der tilbage?

      Det er meget svært at svare på, hvor mange havskildpadder der er tilbage i verden, da de lever i den frie natur. Tallene er præget af estimater og meget stor usikkerhed, og der er meget stor forskel mellem arterne. Zoomer vi ind på eksempelvis Leatherback, så viser forskning på området, at populationen er faldet med 78% fra 1984 til 2011 i Indonesien. Derfor har visse forskere forudset, at arten helt kan være uddød i løbet af de næste 10 år, hvis ikke der sættes ind nu.

      Hvordan kan jeg hjælpe havskildpadderne?

      Ved at købe The Turtle Poster, støtter du automatisk organisationer som arbejder med at forbedre forholdene for havskildpadderne. Derudover kan du selv donere penge direkte til organisationer som eksempelvis WWF, eller sprede budskabet om de truede havskildpadder på de sociale medier. Jo flere der er bevidste om problemstillinge, desto bedre.

      Plakat af havskildpadde hænger i en dagligstue